Er du natteravn? Trives du med selvstændigt arbejde og er du velfunderet i din pædagogiske praksis? Så er det lige dig vi står og mangler!
Vi er en nyoprettet enhed under Skovhus, som er en del af koncernen Gran Recovery and Health. Med hvert vores fokusområde bidrager alle virksomheder i koncernen til at støtte mennesker i at skabe en identitet og en fremtid, der rækker ud over deres udfordringer.
Du kan læse mere og møde dine kommende kollegaer her.
Vær´ med til at slå dørene op i marts 2025
Skovhus Bo- og Afhængighedscenter er et midlertidigt botilbud for mennesker med psykiske vanskeligheder og en rusmiddelafhængighed.
Vi er et nyt tilbud hvor rammen er lagt, og vi søger nu det team der har lyst til at ligge alle brikkerne, så vi sammen får skabt et fællesfundament med faglighed og kollegialt fællesskab.
De første 14 dage skal vi bruge på at lære hinanden at kende, på introduktion og på at skabe et fælles fundament. Derfor vil dine vagter i denne periode være mandag-fredag 8-16, indtil vi lukker dørene op for vores beboere omkring d. 15 marts.
Du arbejder én uge og har én uge fri
Vi tilbyder et fast 7 dags rul af vagter, hvor du arbejder én uge i tidsrummet 22:00-08:00 og har fri i den anden uge. Du må gerne have et halvt øje lukket, når der ikke er brug for dig – da du ansættes som delvis sovende nattevagt.
Vi forstiller os at du har:
Din hverdag vil være præget af stor selvstændighed, da du er alene på vagt – dog altid med hjælpende hænder i nærheden. I gåafstand ligger nemlig Pilehus, en anden afdeling under Skovhus, hvor nattevagten står klar med sparring.
Faglighed og mennesket i fokus
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder sammen om at skabe de absolut bedste rammer for vores beboere.
Fundamentet for vores arbejde er de systemiske og narrative værdier, hvor beboeren er ekspert i eget liv og kan tage medansvar for egen behandling. I praksis betyder det, at vi arbejder på at skabe en dagligdag med forudsigelighed og praktiske gøremål, som vi og beboerne kan samles om.
”Når man er nysgerrig på beboerne, ser man de små åbninger – og deres håb og drømme. Det er i det øjeblik man kan hjælpe dem på vej.” siger Signe Lynge, din nærmeste leder.
Foruden det systemiske og narrative, har vi fokus på KRAP og Durewall metoden. Har du ikke erfaring med disse, sørger vi for uddannelse og at du bliver klædt godt på.
Er du klar til at gøre en forskel sammen med os?
Så skynd dig at sende os en ansøgning og dit CV ved at klikke på “ansøg” herunder. Vi kalder løbende til samtale, så søg hellere i dag end i morgen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Signe Lynge på telefon 3118 9687 eller på mail sily@skovhusprivathospital.dk.
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post. Du finder ansøgningslinket i bunden af opslaget.
Vi glæder os til at høre fra dig!