Bliv Faglig Pædagogisk Konsulent hos Granhøjens botilbud i Sorø

Vi leder efter en faglig pædagogisk konsulent, der har lyst til at være en tydelig og nærværende faglig stemme i vores botilbud i Sorø. En der kan sætte retning og skabe overblik – uden at miste mennesket af syne.

Kan du se dig selv i det? 

Så læs videre.. 

Din hverdag hos os
Granhøjens botilbud i Sorø er et tilbud til voksne med komplekse psykiatriske og kognitive udfordringer. 

Her bliver du en del af en afdeling med 15 kolleger med forskellige fagligheder og personligheder. Fælles for os er, at vi gerne vil gøre os umage - og at vi ikke forventer, at nogen kan løfte opgaven alene. 

Vi sparrer meget, siger tingene højt og er super gode til at hjælpe hinanden, også når hverdagen presser på.

Din rolle er at holde den faglige retning i den daglige praksis. Du er med til at understøtte medarbejderne i deres arbejde og sikrer, at vores pædagogiske indsats bliver ved med at give mening - både for beboerne og for dem, der står midt i hverdagen sammen med dem.

Du arbejder tæt sammen med kollegerne i Sorø, men også vores øvrige faglige konsulenter og ledelsesteamet på tværs af vores botilbud i Odsherred og Midtsjælland.

 

Det betyder, at du:

  • Giver faglig sparring og supervision
  • Er med til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for beboerne
  • Arbejder med udvikling og undervisning, der understøtter både den pædagogiske og behandlingsmæssige praksis
  • Varetager visitation og følger op på behandlingsindsatsen
  • Sikrer kvalitet i dokumentation, handleplaner og delmål

.. Så helt kort: Du er tæt på hverdagen og medarbejderne og bakker dem op fagligt. 

Også på de dage, hvor hverdagen måske er lidt mere kompleks end først planlagt.

 

Det får du hos os

  • En fast stilling på 37 timer/ugen, mandag til fredag fra 8-16. Med fleksibilitet, når der er brug for det, men også respekt for dit liv udenfor arbejdet
  • En arbejdsplads, der sætter din faglige udvikling i fokus. Kurser, temadage og uddannelse er en naturlig del af jobbet
  • Et engageret og tværfagligt samarbejde, hvor man ikke behøver være enig om alt for at stå sammen
  • Sundheds- og tandforsikring samt gode rabatordninger
  • Flere årlige sociale arrangementer, hvor vi skaber gode oplevelser og styrker fællesskabet på tværs af hele koncernen

 

Lidt om dig
Du har et naturligt fagligt drive og lysten til at indgå i tværfagligt samarbejde. Du udvikler dig sammen med andre og møder både medarbejdere og beboere med en respektfuld og anerkendende tilgang.

Derudover har du:

  • En relevant uddannelse – fx psykolog, kandidat i pædagogik, pædagog med neuropædagogik eller lignende
  • Erfaring med mennesker med psykiske, mentale og sociale udfordringer
  • Let ved at skabe både relationer og tillid – også i svære samtaler
  • Gerne erfaring med visitationer
  • Kørekort og en positiv indstilling til at tage en tur mellem vores lokationer – når møder, sparring eller dækning kræver det

 

Er du klar til at blive en del af vores team?
Så send dit CV og din ansøgning via linket nedenfor.

 

Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart den rette kollega viser sig – måske er det dig?

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i afdelingsleder Maria Skov på telefon 23637085 eller på mail mari@grh.dk.


Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.


Vi glæder os meget til at høre fra dig!

 

 

 

Mere om Granhøjen

Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!

Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Maria Skov
Jobområde: Pædagogisk område
Stillingstype: Fuldtid
Gran Recovery and Health
Blindestræde, 4300 Holbæk
Tlf. 59 96 14 80