I september åbnede vi dørene til Skovhus Bo- og Afhængighedscenter, og med stor tilgang af borgere udvider vi nu vores team. Vi søger engagerede og nysgerrige medarbejdere, der har lyst til at blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi sammen arbejder for at støtte mennesker med psykiske vanskeligheder og rusmiddelafhængighed på deres vej videre i livet.
Hvad er Skovhus Bo- og Afhængighedscenter?
Vi er et midlertidigt botilbud for voksne, som har brug for støtte til at tage de første skridt ud af et liv præget af misbrug og psykiske vanskeligheder.
Hos os er relationen i centrum. Vi arbejder ligeværdigt, hands-on og helhedsorienteret med et afsæt i systemiske og narrative metoder. Vi tror på struktur, tryghed og menneskelig kontakt – og vi vil gå vejen sammen med borgerne.
På Skovhus Bo- og Afhængighedscenter bliver du en del af et tværfagligt, socialfagligt team bestående af sundhedsfaglige, pædagogiske og rusmiddelfaglige kolleger. Sammen med beboerne arbejder vi målrettet for at støtte dem i at komme videre i livet, med et fælles mål om, at rusmiddelforbruget ikke skal være en dominerende del af deres hverdag.
Vi betragter rusmiddelproblematikker på lige fod med andre udfordringer, borgerne kan stå med. Gennem en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang støtter vi beboerne i at genfinde og fastholde motivation ved at skabe bevidsthed om egne ressourcer og nye handlemuligheder.
Hvem er du?
Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du kan sætte flueben ved de her punkter:
Hos os er der mulighed for lange vagter, aften eller nattevagter, med arbejde som udgangspunkt hver 2. weekend– både fuldtid og deltid. Fortæl os, hvad der passer dig og så ser vi på mulighederne sammen.
Hvad får du hos os?
Når du bliver en del af Skovhus Bo- og Afhængighedscenter vil vi gerne passe på dig, ligesom du passer på andre.
Derfor tilbyder vi dig bl.a.:
Send gerne en ansøgning, hvor du fortæller lidt mere om dig selv, f.eks.:
Vi indkalder løbende til samtaler, så søg hellere i dag end i morgen. Opstart er pr. 1 februar – eller efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder, Signe Lynge på telefon 3118 9687 eller på mail sily@skovhusprivathospital.dk.
Vi glæder os meget til at høre, hvem du er – og hvad du gerne vil bidrage med.
Mere om Skovhus
Skovhus er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.