Er du god med både gryder og mennesker?
Drømmer du om en meningsfuld hverdag fyldt med fællesskabsånd og mulighed for virkelig at gøre en forskel for andre?
Så skal du måske være vores nye kollega i beskæftigelsen i Tjørneparkens køkken?
Du bliver en del af vores lille køkkenteam med det store hjerte
Hos os er du ikke alene om gryderne. Her bliver du en vigtig del af køkkenteamet, hvor vi hver dag sørger for mad til både kursister i Gran Recovery and Healths uddannelsesafdeling, GRH Fokus, og til beboerne på vores bosteder. Vi taler koldt køkken med lune retter, hjemmebagt brød og en god portion energi - lige fra den spæde planlægning til selve serveringen.
Det handler om overblik, kreativitet og lysten til at gøre sig umage.
Men din nye rolle rækker videre end køkkenet alene. Sammen med dine kolleger:
Din arbejdsuge indeholder både struktur og variation
Stillingen er på 37 timer om ugen og ligger i hverdagene mellem kl. 8 og 16 – med enkelte dage til kl. 19. Du indgår i en turnus, hvor teamet på skift står for udlevering af aftensmad til beboerne på vores bosteder. Det foregår i kantinen, mandag til torsdag fra kl. 17 til 19.
Derudover vil du ved behov også træde til som afløser på andre beskæftigelsesenheder i Løvdalen. Her hjælper vi altid gerne hinanden og får i fællesskab alle ender til at mødes.
Hvem er du?
Du har hænderne godt skruet på i et køkken og formår uden problemer, at holde hovedet koldt, selv når der er run på. Du behøver ikke være kok, men du skal være tryg i et køkken og klar til både at lære nyt og lære fra dig.
-Og så har du det der pædagogiske glimt i øjet! Det, der gør dig god til at møde mennesker, hvor de er, og giver dem en hverdag, som de glæder sig til at være en del af.
Vi forestiller os, at du:
Hvad får du hos os?
Udover super søde kolleger og en arbejdsdag der sjældent ligner dagen forinden – så får du bla. også:
Er du klar til at tage forklædet på?
Så send os dit CV og din ansøgning via linket nedenfor – gerne snarest, for vi står faktisk allerede og mangler dig!
Vi holder løbende samtaler og lukker ned for opslaget lige så snart vi har mødt den rette.
Har du spørgsmål til stillingen? Hold dig ikke tilbage med at kontakte chef for kvalitet og udvikling, Michael Bjerregaard på telefon 31 61 40 30 eller på mail mibj@grh.dk.
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Vi glæder os til at høre hvem du er!
Mere om Løvdalen
Løvdalen er en del af virksomheden Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.