Vil du lede med både faglighed og nærvær? Bliv afdelingsleder i Granhøjen!
I Granhøjens Særlige Tilbud arbejder vi med domfældte udviklingshæmmede borgere i et §108-botilbud i naturskønne Odsherred.
Hverdagen er præget af struktur, tydelige rammer og respekt for den enkelte. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og støtter hinanden i opgaverne.
Du bliver afdelingsleder for to teams i to botilbud, hvor samarbejde og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen.
Som afdelingsleder arbejder du både med drift og udvikling. Du sætter retning, skaber struktur og er tæt på medarbejdernes arbejde i praksis.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Du refererer til Chef for personale og drift, Tania Fledelius, og indgår i Granhøjens ledergruppe, hvor vi sparrer og deler viden på tværs af vores tilbud.
Samtidig bliver du en del af et større fællesskab i koncernen, hvor flere virksomheder arbejder tæt sammen om at levere bolig, beskæftigelse og behandling. Her er det helt naturligt, at vi bidrager på tværs og finder løsninger sammen, når der opstår udfordringer i hverdagen.
Er du vores nye afdelingsleder?
Vi søger dig, der er en fagligt funderet leder med en pædagogisk uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau og gerne en igangværende eller afsluttet diplomuddannelse i ledelse.
Som leder har du blik for klare rammer og tydelige roller - og du formår at omsætte dette til daglig praksis, til gavn for både borgere, medarbejdere og den samlede organisation.
Vi ser gerne, at du:
Vi giver dig en hverdag med ansvar og udvikling
Hos os får du en lederrolle med indflydelse på hverdagen og mulighed for at udvikle dig.
Vi tilbyder bl.a.:
Virksomhedens værdier danner akronymet: SAMMEN, som står for - samarbejde, ansvarlighed, miljøbevidsthed, mod, engagement og nærvær. Det betyder bl.a. at vi viser mod og altid tror på det positive i den andens intentioner. Vi tror på ansvarlighed og på, at alle har en ressource, der kan skabe værdi, samt at udvikling sker i et nært samarbejde mellem parter med et fælles mål.
Er du interesseret?
Så send os din ansøgning og CV via linket nedenfor.
Ansøgningsfristen er d.13. april 2026 kl.08.00.
Vi forventer at afholde første runde af samtaler i uge 17 og anden samtaler i uge 18, og håber at have den endelige aftale på plads inden udgangen af april, med tiltrædelse 1. juni. Der vil i ansættelsesforløbet indgå en personlighedstest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Direktør, Tor Mikkelsen på tlf. 2834 0923 eller mail tm@grh.dk (træffes i uge 14)
eller
Chef for Personale og Drift, Tania Fledelius på tlf. 2330 1733 eller på mail tafl@grh.dk (træffes i uge 15).
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om Granhøjen
Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health, som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine evt. kommende kollegaer her.