Certificeringer

I Gran Recovery and Health arbejder vi hele tiden på at blive bedre. Vi vægter faglighed højt, og tilbyder derfor vores ansatte en bred vifte af efteruddannelser. Vi ønsker, at koncernens virksomheder skal være gode arbejdspladser for vores ansatte samt hele tiden at udvikle os, så vi bliver endnu bedre til at samarbejde og sparre med hinanden. Vi vil, at vores virksomheder skal bidrage positivt til arbejdet for en mere lige og grønnere verden. Derfor arbejder vi målrettet med to certificeringsmodeller: ISO og FN’s Verdensmål.

ISO 9001:2015

ISO-certificeringen er et kvalitetsledelsessytem. I praksis betyder certificeringen, at en virksomhed hele tiden og løbende vurderer sin egen effektivitet og forbedringsevne. To gange årligt bliver virksomhedens mål og processer auditeret – dvs. evalueret – af DNV både internt og eksternt, så man hele tiden er sikker på, at arbejdsgangene lever op til standarden for ISO-certificeringen.

Kvalitetsledelsessystemet gør, at vi i Gran Recovery and Health har et synligt fokus på strategi og retningslinjer. Vi arbejder målbaseret, og lægger hele tiden vægt på, at processer og handlinger foretages på et oplyst grundlag. I praksis stiller certificeringen både krav til os, og til dem, vi samarbejder med – og det er vi glade for. Vi mener nemlig, at vi alle har et ansvar – både for den måde, vi arbejder med hinanden og for at sørge for, at det arbejde udføres så bæredygtigt og effektivt som muligt.

Verdensmål

FN’s Verdensmål har som overordnet formål at skabe en mere bæredygtig udvikling i hele verden med lige muligheder for alle mennesker. Det er et ønske og et mål, som vi deler – Gran Recovery and Health arbejder hele tiden på at tænke bæredygtighed inden for alle felter ind i vores daglige arbejde. Derfor er Verdensmål-certificeringen et helt naturligt tiltag for os.

I Gran Recovery and Health har vi en lang historie med fokus på bæredygtighed. Det er vores erfaring, at det giver noget mere værdifuldt end økonomisk overskud, når vi sætter fokus på miljø, bæredygtig brug af resurser og socialt ansvar. Det har været en del af virksomhedens DNA siden det første bosted åbnede i 1985, og vi sætter en ære i hele tiden at udvikle os.

Med Verdensmål-certificeringen forpligtiger vi os til at inkorporere bæredygtighed som et centralt fokus i alle vores arbejdsområder. Vi er glade for at tage vores del af ansvaret, og vi ser frem til at arbejde med flere og flere verdensmål i løbet af de næste år.

Gran Recovery and Health
Blindestræde, 4300 Holbæk
Tlf. 59 96 14 80