Pædagog til Tjørneparken – når de små skridt er de store sejre
Her er det ofte de små fremskridt, der gør den store forskel. Når en beboer deltager i et fællesskab på en ny måde, tager initiativ til noget, der giver mening for dem, eller lykkes med noget, der tidligere krævede mere støtte. Det er den slags øjeblikke, der minder os om, hvorfor vores arbejde er vigtigt og som giver energi til at arbejde videre.
Hos os arbejder vi med voksne mellem 30 og 75 år med psykiatriske lidelser, autisme og hjerneskade. Fælles for dem er, at de har brug for tydelige rammer og støtte til hverdagen. Vi udvider vores §108-botilbud i Odsherred og leder derfor efter flere pædagogfaglige kolleger.
Det møder du hos os
Vi arbejder systemisk og narrativt. Det betyder, at vi er nysgerrige på mennesket bag adfærden og bliver ved med at justere vores tilgang, indtil den giver mening for den enkelte.
Hos os hænger struktur og relationer tæt sammen. Det ene fungerer ikke uden det andet.
Vi bruger dokumentationen aktivt, fordi den hjælper os med at forstå vores beboere bedre og træffe de rigtige faglige beslutninger.
Din hverdag
Som kontaktperson er du med til at skabe sammenhæng og kontinuitet i beboerens hverdag.
Du kommer blandt andet til at:
- være en gennemgående og tryg person i beboerens hverdag
- samarbejde med kolleger, myndigheder og interne samarbejdspartnere
- dokumentere og følge op på mål og aftaler
- deltage i supervision og faglige drøftelser
Nogle dage handler arbejdet om fællesskab, aktiviteter og gode samtaler. Andre dage handler det om at skabe de rammer og den støtte, der gør det muligt for den enkelte beboer at trives og udvikle sig i eget tempo.
Det her passer godt til dig, hvis...
- du er uddannet pædagog eller har en anden relevant faglig baggrund
- du kan bevare roen, når stemningen ændrer sig
- du trives med, at udvikling ofte sker i små skridt
- du har lyst til at vende dine faglige overvejelser med dine kolleger
- du har kørekort
Erfaring med målgruppen er en fordel, men ikke et krav.
Det får du hos os
- supervision og faglig sparring som en fast del af hverdagen
- en fast stilling på 37 timer om ugen
- skiftende dag-, aften- og weekendvagter, som planlægges i fællesskab
- sundheds- og tandforsikring samt mulighed for efteruddannelse
Er du vores nye kollega? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede nu.
Ansøgningsfristen er d. 31. august 2026.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Ann Dorte Aagaard, på tlf. 31356395.
Vi anvender elektronisk rekruttering og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Du må gerne bruge AI som hjælp, når du søger hos os. Det vigtigste er, at vi stadig kan mærke dig i ansøgningen og forstå, hvad der motiverer dig, og hvorfor jobbet giver mening for dig.
Hos os er der mennesker på den anden side af din ansøgning. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere kandidater.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Mere om Granhøjen
Tjørneparkens botilbud i Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.